Henrik Ibsens skrifter

Undertegnede tillader sig i ærbødighed at foreslaa, at Storthinget indtil videre ​bevilger hr. Cand. theol. Andreas Aubert et statsbidrag, stort kr. 2000 aarlig til fortsættelse af hans kunsthistoriske studier.

En af de første kunstlærde i vort land, og inden meget betydelige grene af faget utvilsomt den første, er hr. cand. theol. Andreas Aubert. Hans studier og reiser, hvortil han i en lang aarrække anvendte alt, hvad han kunde lægge tilside af sin fortjeneste som lærer ved ​en af skolerne i Kristiania, tog sin begyndelse allerede i 1878.

Han tilhører samme alderslag som ​den saakaldte nyere malerskole i vort land og forfægtede helt fra begyndelsen af med varme dens standpunkt. At publikum efterhaanden lærte at vurdere denne retning skyldtes ved siden af kunstnerne selv i første række hr. Auberts fine og talentfulde kritik. Samtidig har han ogsaa med en i vor splittede tid sjelden tolerance og pietet tillige overfor den yngre retning hævdet den ældre skoles fortjenester. Til sin virksomhed som kritiker medbragte han foruden et medfødt kunstnerblik et udstrakt kjendskab til moderne kunst, erhvervet paa sine mange reiser og under længere ophold i udlandet – Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, England, Italien – saa han allerede tidlig nævntes som en af de første kjendere i Norden.

Da Aubert, 1885 giftede sig, strakte hans lille lærergage ikke længer til, til at bestride disse studiereiser og han søgte offentlige stipendier, men i begyndelsen uden held. Senere har han faaet bevilget først et mindre stipendium og derpaa «Gustav Bruuns legat» i to aar. Frugterne af denne understøttelse nedlagde han i sit monumentale arbeide ​«Maleren, Professor Dahl», to bind, der ikke er blot en levnetsbeskrivelse og en kunstkritik, men meget mer en hel udsigt over smagens og kunstopfatningens historie i et tidsafsnit, som kun har havt faa bearbeidere og hvor derfor Auberts værk blir et kildeskrift af blivende betydning. (Herom henvises yderligere til medfølgende udtalelse fra medundertegnede prof. J. E. Sars)

Men dette vigtige bidrag til vor kunstneriske og videnskabelige literatur har været ligesaa lammende for forfatterens økonomi, som det er betydningsfuldt for vort folk, og det er at befrygte, at vi gaar glip af den fine indsigt, den lærdom og erfaring, vi nu besidder hos hr. Aubert som kunsthistorisk forfatter, om ikke staten træder til og støtter hans fremtidige literære arbeide. Som forholdene er i vort land, kan ikke et saa omfangsrigt arbeide, ​hvis bogladepris blir temmelig høi og som henvender sig til faa, høit uddannede læsere, yde noget fyldestgjørende honorar, og Aubert har tvertimod paa arbeidet tilsat sine smaa private midler.

At hr. Auberts virksomhed, som allerede har sat saa betydelige frugter skulde indstilles, anser vi for meget beklageligt, og i den sikre forvisning, at hans opofrende studium og ihærdige arbeide til vort lands hæder og for en vigtig side af vor udvikling fortjener den offentlige paaskjønnelse, som vi herved paakalder, tillader vi os i ærbødighed at foreslaa, at der indtil videre bevilges hr. Andreas Aubert et offentligt statsbidrag, stort kr. 2000 til fortsættelse af hans kunsthistoriske studier.